Skomakeræn, som kappsydde mæ fa'n

Dæ va enngong fa'n ville kappsy mæ enn skomakær. Så vill'n vara lur, gammelen da, ser du, å tok så gjerløst lang rispe, utta 'n ville sleppe skjifte så tidt. Men fær hver gong 'n skulde dra te mått 'n springe borover golve, å detta veiva 'n sei så bort mæ, at skomakæren vart færi lengen fyri 'n. Da vart fa'n så lei sei, at døm såg  'n æller meir der i huse.

Kjelde: Tov Flatin, Gamalt frå Numedal, IV, s. 15.